”Say Yes To The Dress”-stjernens egen kollektion af brudekjoler er kommet til Danmark

Randy Fenoli, elsket og kendt over hele verden fra det amerikanske TV-show ”Say Yes To The Dress,” har endelig selv designet den perfekte kollektion af brudekjoler, Silver Springs Collection, og nu er kjolerne landet i Aarhus.

Som eneste forhandler i Danmark er det Brudesalonen Kennedys, Randy Fenoli personligt har valgt til at præsentere sine smukke brudekjoler, og det er de meget stolte af i Aarhus. Signe Marie Jeppesen, indehaver af Kennedys, fortæller:
”Hvis der er én person i hele verden, der ved, hvad der klæder en kvinde, så er det Randy Fenoli!
Han har klædt tusindvis af brude på både foran og bag kameraet, og han ved alt om trends, pasform og den feminine figur. Nu har han endelig designet sin egen kollektion, som overgår alt andet.”

I kollektionen, Silver Springs Collection, er alle de kendte snit og stilarter i en brudekjole repræsenteret. Her er alt fra det helt kropsnære Havfrue-snit, over de meget store Prinsessekjoler med masser af glitrende tyl, til de elegante A-snit med lange ærmer. Her er både blonder, grafiske mønstre og tusindvis af skinnende pailletter, som er den helt store trend til næste års brudekjoler. Priserne ligger fra kr. 13.900,- til ca. kr. 22.000,-

Randy Fenoli har siden 2007, da første afsnit af ”Say Yes To The Dress” blev sendt i USA, været frontfiguren i det meget populære TV-show, og det er meget få kvinder i den vestlige verden, der ikke kender hans navn, stemme og ansigt.
Det er da heller ikke tilfældigt, at han valgte lige præcis Kennedys til at have sine kjoler. Han har før været i Danmark for at holde foredrag, og her har han besøgt flere brudekjoleforretninger. ”At det så er os, han har udvalgt, er vi meget glade for. Vi ser det som en stor anerkendelse af Kennedys og det koncept, vi har, med eget skrædderi, og hvor vi alle er skræddere med speciale i brudekjoler,” smiler Signe Marie Jeppesen.

Brudesalonen Kennedys har eksisteret i 37 år, og var også den første og eneste forretning Disney’s Fairy Tale Weddings valgte, da de lancerede deres brudekjoler i Skandinavien i 2008.
Kennedys er kendt for den smukke forretning med guldmøbler, spejle og krystaller, eget skrædderi og den personlige service og styling fra de skræddere, der hjælper de danske brude med drømmekjolen.
Her får man sit eget Private Prøveværelse til at prøve kjolerne i, med pladser til både mor, søster og veninder, og masser af lyserødt boblevand og chokolade til alle.

Signe Marie Jeppesen er for få dage siden kommet hjem fra USA og et møde med verdensstjernen om lanceringen af kjolerne i Danmark og Kennedys: ”Her ved han, at hans kjoler er i trygge hænder – og de allerede ankommet.”

Romantik til havs – nu kan danske par gifte sig om bord på krydstogtsskib

Krydstogtselskabet MSC Cruises har mærket en øget interesse for bryllupsrejser og for at fejre bryllup om bord på et krydstogtsskib. Vielsesceremonier har hidtil kun været symbolske, men nu åbner MSC Cruises muligheden for, at danske par kan blive borgerligt viet om bord i Caribien.

– En krydstogt er den perfekte ramme om en romantisk rejse. Skibet er et flydende luksushotel med mulighed for fuldstændig afslapning, samtidig med at man vågner i en ny spændende by hver dag. Det er utrolig dejligt, at vi nu kan tilbyde danske par at gifte sig på vores krydstogtsskib i Caribien, siger Åsa Elmcrona, nordisk marketingchef i MSC Cruises.

Vielsesceremonier om bord på MSC Cruises’ skibe har hidtil kun været symbolske, men nu er der mulighed for at blive viet borgerligt i Caribien på skibet MSC Divina. I bryllupspakken indgår blandt andet bryllupskoordinator, vielsesceremoni, fotograf, brudebuket, bryllupskage og champagne. Vielsen kan enten holdes om bord på skibet, eller man kan blive viet på en af Caribiens magiske strande.

Populært med bryllup til havs

Middelhavet er den populæreste destination blandt danskere, som vil på krydstogt på deres bryllups- eller jubilæumsrejse. MSC Cruises byder alle par, som kan fremvise en vielsesattest, på en jubilæumspakke. I pakken kan der eksempelvis indgå en udflugt for to, en flaske mousserende vin og kage eller en luksusfrokost, serveret i kahytten på bryllupsdagen.

For de par, der vil forkæle sig selv med lidt ekstra luksus og afslapning, findes MSC Yacht Club på fire af skibene. Det er en separat del på skibet med egen butler, privat lounge, eksklusivt soldæk med pool og jacuzzi, egen concierge-service og en á la carte-restaurant, som kun Yacht Club-gæster har adgang til.